Ny model som netop er blevet lanceret i 2022.
Antares 8 er som skabt til sejlads i Danmark, og den er indrettet med en lys og lækker salon med pantry med blus vask og trykvand. Salonen byder på en hyggelig siddegruppe, hvor ryglænet kan skubbes, så man kan sidde fremadrettet under sejlads ved siden af skipper.
Siddegruppen kan også laves om til ekstra opredning (option – se prisliste), hvis man ønsker dette, så der er overnatningsmulighed for 4 personer indendørs og evt. 2 personer yderligere i cockpit under kalechen. Til den aktive fisker der gerne vil have plads i cockpittet er det muligt at fjerne denne rundsiddegruppe under fisketuren.
Båden er utrolig støjsvag og økonomisk at sejle med en moderne 4-takts påhængsmotor, og kan i forbrugstest måle sig med indenbords diesel med skrueaksel. En yderst stabilt sejlende båd, med god plads agter og en dejlig stor salon, til weekendturen med familien eller fisketuren i al slags vejr.