Vi sælger denne nordiske klassiker for vores kunde. Nidelv 26 er ikke uden grund blevet en af de mest berømte snekkebåde og det er en både søstærk, rummelig og velindrettet turbåd. Båden er i pæn stand og emmer af traditioner. Nidelv er kendt for deres hyggelige indretning og pæne træarbejde, hvad der også er tilfældet i denne båd. Bordet med den store sofa agter i cockpittet giver god mulighed for hyggelige middage med venner og familie.
I salonen er der mindst lige så hyggeligt med den store, velindrettede u-sofa som omkranser bordet som i øvrigt også kan lægges ned og skabe en ekstra soveplads. Det er også værd at bemærke hyndernes stand og farver der fortsat har mange gode år i sig endnu. Selv tæpperne i salonen er pæne og ser nærmest nye ud selvom det er de originale Nidelv tæpper med logoer. På samme måde er den originale 4-cylindrede Volvo Penta umulig at slide op og den solide dieselmotor har mange flere timer i sig.
Bådens indretning med den store agterkahyt med dobbeltseng gør også Nidelv 26 oplagt til tursejlads, da soverummene er adskilt og ikke som i mange andre både i det samme rum. Det giver 5 sovepladser under dæk i en 26′ motorbåd. Det er der ikke mange andre motorbåde i samme størrelse der kan konkurrere med. Endelig er Nidelv 26 udstyret med både blus og toiletrum og er derfor i det hele perfekt til tursejlads, enten med venner til dagsture eller weekendture med hele familien. Båden er bundmalet og kan ses i vores udstilling.