Marineservice

Marineservice

Marineservice og  alle slags reparationer har side starten i 2003 været en vigtig del af vores forretning. Derfor lægger vi hele tiden en stor indsats i at vores medarbejdere er så dygtige og opdaterede som muligt samtidig med, at vi konstant indkøber og udvikler nye værktøjer og maskiner til værkstedet.

Vi har i dag 6 yderst kompetente og erfarne mekanikere på værkstedet med sammenlagt over 100 års erfaring fra bådbranchen. Sammen hjælper vi hinanden med at yde så god en service som overhovedet muligt. Vi ønsker på værkstedet som i resten af Risbjerg at yde bådbranchens bedste service! Den gode service kan vi imidlertid kun yde, hvis vi har tilfredse medarbejdere som trives i hverdagen. Derfor har vi stort fokus på medarbejdernes trivsel, hvad vores kunder forhåbentlig også oplever i kontakten med os. Vi ønsker at være hjælpsomme, kompetente og imødekommende. Det er kun muligt med en god trivsel og et godt team i ryggen.

Rammerne på det 750 m2 store værksted er også i top

Vi råder over alt moderne udstyr og har kraner, der kan håndtere både op til 15 tons – ca. 60″. Desuden har vi alt nødvendigt udstyr som store prøvekar til motorer, motortestere, lifte og store mængder specialværktøj. Endelig gør vi en dyd ud af hele tiden at være opdaterede på service og certifikater til alle de store mærker, vi servicer. En indsats som betyder, at vi i dag er autoriseret værksted for følgende mærker:

  • Mercury
  • MerCruiser
  • Volvo Penta
  • Yanmar
  • Cummins
  • Webasto
  • Fusion
  • Garmin
  • Simrad
  • Brenderup
  • Variant

Herudover servicerer vi også andre mærker.

Stor fleksibilitet - samme gode service

Udover alle former for motorservice og motorreparation udfører vi også gelcoat- og glasfiberreparationer, montering og service af de fleste typer oliefyr, alle former for marineelektronik, reparation af kalecher, udskiftning og reparation af toiletter og holdingtanke samt meget andet.

Vi har 3 servicebiler til rådighed som vi både benytter i forbindelse med søsætning og optagning af kundebåde, men de er ligeledes alle indrettet til udkørende service. En stor del af vores kunder bor langt fra vores lokalområde, hvorfor den store fleksibilitet er afgørende for, at vi kan yde den samme gode service til kunder i København som dem i Silkeborg eller Aarhus.

Håndtering er afgørende for både sikkerhed men i lige så høj grad hastighed – og dermed også pris – i bådbranchen, da bådene bliver større og større. Derfor har vi investeret i et moderne og avanceret bådstativsystem der gør det let som en leg at håndtere og flytte selv store både op til 15 tons. Dette sikrer, at der ikke går ekstra arbejdstid med at flytte bådene i forbindelse med servicering og opbevaring.

Endelig har vi på værkstedet stor erfaring i at hjælpe med alle dele af forsikringsskader. Vi har tæt dialog med alle forsikringsselskaber og kan på den måde sikre en god proces for dig, hvis du har fået en forsikringsskade på din båd. I løbet af det sidste år har vi udført mange og meget varierede skader lige fra små gelcoat skader til store motorskader, hvor både drev og aksler bliver udskiftet og motorophæng renoveret. Under alle omstændigheder sikrer værkstedets store erfaring kombineret med administrationens indsigt i processen den bedste og mest gnidningsfri proces for dig som kunde.

Du er altid velkommen til at give os et kald, hvis du har en båd, vi skal hjælpe dig med.